Nyt år og nye målsætninger

Et nyt år giver ofte anledning til en masse tanker om hvad det nye år gerne skal udvikle sig til. Tanker om hvilke mål vi vil sætte for os selv for fremtiden. Ligeledes har også mine tanker svævet omkring min egen tilværelse. Og jeg har sat mig 3 mål.

Jeg har i ca. 4 måneder ført en liberal LCHF livsstil og har oplevet nogle af de fordele jeg læste om før jeg startede. Jeg elsker at LCHF giver mig

• et stabilt blodsukker
• bedre fornemmelse for reel sult
• bedre modstandsdygtighed overfor søde sager
• bedre koncentrationsevne
• mere energi
• mindre oppustet efter måltider
• glattere hud

Og derfor vil jeg tage LCHF principperne med mig ind i det nye år – nu skal jeg jo op på hesten igen efter en noget så syndig jul. Vi har i en god uge pendlet mellem mine forældre og svigerfamilien og jeg havde på forhånd erkendt at det ville være for besværligt for dem hele tiden at skulle tage hensyn til mig – så derfor har jeg både takket ja til morgenbrød og julesmåkager. Indrømmet, jeg nød det hele, men min krop har også ledet overlast af det pludselige store kulhydrat-indtag. De første par dage var præget af baggrundshovedpine og vægten siger i dag +2 kg. Om de 2 kg kunne være undgået ved at styre udenom kulhydrater er en mulighed, men generelt, så er der jo bare et alt for stort indtag af mad her i julen. Men det har været lidt af en øjenåbner for mig hvor stor en forskel LCHF gør for min velvære. Jeg har i den tid hvor jeg har været på hjemme oplevet træthed og kunnet æde mig halvt ihjel for at være sulten igen blot en time efter - noget jeg ikke oplevede på LCHF. 

 

Jeg har i julegave fået en fin rød Staub støbejernsgryde – denne medførte en pludselig trang til at bage det famøse grydebrød med sprød skorpe og sej krumme. En trang som jeg vidste allerede fra start af ville komme snigende på et tidspunkt. Jeg har før LCHF været usigeligt glad for at bage et godt stykke brød og jeg læste en masse om teknikker og meltyper for at kunne bage et perfekt brød – der midt i bunker af gavepapir, der opstod et stort savn af den glæde som brødbagning første med sig. Så det har givet mig lidt stof til eftertanke – 

Jeg har gjort mig tanker om at genintroducere groft brød i min hverdag, men frygter så at jeg vil samle kg på sidebenene eftersom jeg så både indtager kulhydrater, der påvirker mit blodsukker til en grad så der lagres fedt på kroppen – læs evt. mere herom her – så ingen brød i hverdagene. Men jeg har derimod vedtaget, at jeg én gang om måneden må bage mig et brød – et groft brød må det i det mindste være blot en my bedre end en kage med sukker og hvidt mel? 

Men betyder det så at jeg ikke længere lever efter LCHF ? Måske, det er jo et definitionsspørgsmål. Jeg kan nok ikke tillade mig, at kalde mig selv for en rendyrket LCHF’er, men jeg tager principperne med i min daglige madlavning og vil derfor fortsat styre en stor bue udenom ris, pasta, brød og kartofler i min hverdag og i stedet indtage naturlige kilder til fedt fra mejeri, avocado og nødder. Men det rører mig sådan set ikke om andre mener jeg spiser efter de rigtige regler eller ej, så længe det blot fungerer for mig. Så fordi jeg en gang om måneden bevidst synder med et stykke hjemmebagt brød, så tror jeg ikke det er det der bestemmer udfaldet. Det må da trods alt være bedre at være bevidst om sine ”syndefald” frem for tilfældigt at falde i kulhydrat-fælden med nogle crap-kulhydrater? Her tænker jeg især på raffinerede kulhydrater som ren sukker og helt hvide kornprodukter. Hvem ved, måske er det bare lige noget jeg skal have ud af mit system for så at kunne lægge det roligt på hylden igen og vende tilbage til ren LCHF?

Den officielt anbefalede mængde kulhydrater pr. dag er for mænd 35o - 4oo g og for kvinder 25o - 3oo g, så selv hvis jeg får et par skiver groft brød en gang om måneden, så tror jeg snildt at jeg i de dage kan holde kulhydrat-indtaget på maks 1oo g pr. dag - og det er jo altså stadig en pæn sjat under hvad der ellers anbefales. Det sagt, så vil jeg lige igen understrege for nye LCHF'er at brød ikke er tilladt på LCHF, men at jeg har valgt at tilpasse LCHF efter det liv jeg gerne vil føre.     

 
Men tilbage til mine mål for det nye år

Et mål jeg håber på at indfri indenfor kostområdet er at få mere fedt ind i mine daglige måltider - jeg tror at jeg får for lidt idet jeg af og til oplever den lille lunefulde sult - og stoppe min vane med at gå og småspise når jeg keder mig hjemme !

Jeg har også sat mig et mål indenfor min træning - jeg vil gerne nå ned i styrkecentret mindst fire gange om ugen. Det betyder dog ikke at jeg skal hænge dernede flere timer hver gang, men måske bare nøjes med en time med koncentreret og målrettet træning. Den værste demotiverende faktor for mig når det gælder træning, er at skulle ned og lave det samme hver gang - så derfor vil jeg koordinere fire ugentlige træningsdage med hver sit fokusområde - dog har jeg valgt at træne skuldre to gange af den simple årsag at jeg synes det er smukt til en kvinde med et markeret skulderparti - et trænet skulderparti får desuden taljen til at se smallere ud, har jeg hørt. Kloge hoveder vil måske sige at jeg bør køre et split-program - er prøvet og virker ikke (i hvert fald ikke for mig). Metoden med de fire ugentlige forskellige fokuspunkter har virket for mig i efteråret'14, så derfor fortsætter jeg med dette program ind i det nye år. Min øvre ryg og skuldre er begyndt at tage lidt form - eller det synes jeg i hvert fald selv, og min egen personlige mening står mig nærest.

     Dag 1 - fokus på skuldre og ryg

     Dag 2 - fokus på ben

     Dag 3 - hvile (godt med en hviledag efter et træningspas med ben)

     Dag 4 - fokus på arme - biceps, triceps og lidt skuldre

     Dag 5 - fokus på core og bryst
     Dag 6 - hvile
     Dag 7 - hvile

Mit sidste mål er studierelateret. Studiet kræver en indsats svarende til et fuldtidsarbejde - ja faktisk mere end et fuldtidsarbejde. Det forventes at en biomedicinstuderende lægger 40 timer i sit studie om ugen og det vil jeg gerne investere næste semester - ja studiet ud sådan set. Derfor vil jeg, når de nye kurser starter op i februar, befinde mig på uni 8 timer hver dag - den opmærksomme læser vil bemærke at det netop løber op i 40 timer fra mandag til fredag. Herved håber jeg at kunne holde mine weekender nogenlunde fri - hvilket dog aldrig er sikkert når man er universitetsstuderende. Men for at denne plan skal lykkes, så kræver det at jeg bliver bedre til at ligge i min seng når klokken slår 22, står op kl. 5.30, cykler mod uni kl. 6.30 og er der ude kl 7 til at sætte mig i læsesalen. Herved har jeg opnået mine 8 timer kl 15 og kan nuppe en times træning inden det bliver alt for sent på dagen. Optimistisk måske - men det skal da prøves.

Og til slut vil jeg til alle, der har forvildet sig ind på min blog, ønske et godt nytår, hvori vi forhåbentlig alle får opnået vores mål og drømme. Godt nytår!

Gefu spiralfix – nyt legetøj i køkkenet

Mit nye stykke legetøj ! I fødselsdagsgave fik jeg dette monster, så nu kan jeg endelig eksperimentere med veggie pasta og glemme alt om den besværlige erstatningspasta med æg og flødeost.

Jeg tænker at monstrummet kan bruges til meget andet end bare zucchini pasta - alternative salater, agurkesalat og måske også smukke sprøde squash chips.  Selv hvis kun har tænkt sig at bruge den til pasta, så kan grøntsagen jo sagtens varieres. Der er den helt klassiske zucchini/squash, så er der gulerødder, butternut squash gulbeder og andre rodfrugter. Tror butternut vil fungere rigtig godt til stir frying, da den nok har godt af en smule tilberedning. 

 Til højre har jeg spiraliseret Butternut squash

Jeg har i et 1½ års tid gået og kigget lidt på spiralizere, men syntes at de virkede alt for store og klodsede. Så faldt jeg over Gefu spirelli, men lidt baggrundssøgning gav ikke særlige gode kommentarer med på vejen. I stedet faldt jeg over storebroren Gefu spiralfix og så var jeg straks tændt! Enkelt, nemt og funktionelt design, flere indstillingsmuligheder, duelig med mange forskellige grøntsager og rødder og kom stadig i relativ kompakt størrelse.

Og i forhold til andre spiralizere, så er der næsten ikke noget spild. Flere andre modeller efterlader spild i form af grøntsagens midte og endestykke, med spiralfix efterlades der kun en ganske tynd skive, som topstykket har brugt som ankerpunkt. Indtil videre er min eneste ærgrelse at man skal afkorte sin grøntsag så den passer i højden, men sådan er det også ved de andre større spiralizere, og det stykke kan man jo bare spiralisere bagefter.

Et kærkomment Efterår - 2 opskrifter med sæsonens kål

Det er mit indtryk at mange ikke bryder sig om efteråret – det bliver mørkt, bladene falder af træerne og alt bliver gråt i gråt. Men der er nogle ting ved efteråret som personligt jeg virkelig elsker – jeg elsker at finde min gode, hyggelige vinterjakke frem efter en hel sommersæson i klædeskabet sammen med halstørklæder, huer og vanter og så bare begive mig udenfor. 

Jeg elsker den friskhed som efterårsluften følger med sig – helt klar og kold. Lige nu kan jeg vitterligt ikke komme i tanke om noget bedre end at gå en tur i skoven en solrig efterårsdag og mærke den kolde luft bide blidt i mit ansigt. Det virker helt terapeutisk og udrensende. Og det især, hvis vi ligesom i år, har haft en varm og fugtig sommer. Så den klare luft er mig meget kærkommen. 

Men nok filosofi og tilbage til det det hele handler om: mad !

Æstetiske potteplanter

Et kort indlæg om min forkærlighed for smukke potteplanter.

På et Mønsk loppemarked fandt jeg en fin thekrukke af ler med låg til - desværre har jeg siden hen tabt låget hvorved det smadrede. Og så stod jeg der med en krukke uden låg og hvad skulle jeg dog gøre med den? Min kære mormor og morfar gav mig en smuk hvis orkide sidst de besøgte med her i Odense, men alle mine potteskjulere var alt for store til den. Så i dag, da jeg fik ryddet lidt ud i køkkenet, faldt over thekrukken igen og den passede perfekt i størrelsen til orkidéen. Fint ser det ud med et lidt rustikt udtryk til de ellers så silkefine blomster. 

Den anden blomst på billedet er en jeg faldt over i sommers - den var så fint symetrisk. Og så er det jo en af de nemme potteplanter med tykke blade, så den sagtens kan blive forglemt lidt og stadig overleve på trods af periodisk tørke

Lidt aftenfilosofi

Klokken er næsten 20 og jeg har endnu ikke spist min aftensmad. Den står fiks og færdig i køleskabet, så jeg kunne jo bare gå ud og begynde at spise. Men jeg er jo sådan set ikke sulten. Jeg har faktisk slet ikke været rigtig sulten idag. Men det sidder åbenbart ret dybt i mig, at man spiser aftensmad indenfor et vist tidsrum - helt automatisk tænker jeg; nu skal jeg have mad! Det er jo madtid. 

Men hvorfor skulle jeg spise når nu jeg ikke føler et fysisk behov for det? Men jeg har åbenbart et psykisk behov. Et behov, som forhåbentligt forsvinder så snart jeg lærer, at det er ok at jeg ikke spiser ligeså regelmæssigt som jeg har været vant til (som var ca. hver 3. time). Jeg skal lære at mærke bedre efter - kroppen skal jo nok sige til når det er ved at være tid til at få noget skrutten. Jeg skal bare lære at lytte bedre efter hvad kroppen siger til mig.

Hvorfor LCHF ?

Hvorfor har jeg valgt at forsøge at efterleve LCHFs principper? Fordi at det teoretiske aspekt af diæten giver mening og fordi det er en livsstil der tiltaler mig - jeg er alligevel ikke den helt store spiser af ris, pasta og kartofler når jeg er hjemme selv. Dog kan brød gå hen og blive lidt af et problem, da jeg længe har interesseret mig for håndværket bag et godt brød - så det bliver lidt af en udfordring for mig at lægge den interesse på hylden. Jeg må give mig i kast med LCHF brød og se om ikke det kan vække den samme interesse.

Men i bund og grund så gør jeg det her fordi jeg er træt af at gå rundt og være småsulten hele tiden, hele tiden have lyst til at småspise - resultat af svingende blodsukker og insulinniveau. Mine tanker har al for tit kredset om mad når